Kartofler


Der dyrkes i alt ca. 50.000 ha kartofler i Danmark og til flere specifikke formål.

  • Spisekartofler
  • Stivelseskartofler
  • Chips og pommes frites
  • Læggekartofler.

Produktion af stivelses- og spisekartofler foregår primært i Jylland på de mere sandede jordtyper, mens dyrkning af læggekartofler i stigende grad foregår i den østlige del af Danmark på mere lerholdige jordtyper. Danmark har en betydelig produktion af læggekartofler til eksport og hjemmemarkedet. Dyrkning af stivelses-, lægge-, chips og pommes foregår på kontrakt.

Vigtigt for en sund kost

Tilberedt med lidt fedt er kartofler meget velegnede til en samvittighedsfuld kost. De er relativt lave i kalorier, har et betydeligt niveau af mineraler og er høje i vitaminer. Ved 70 kilokalorier pr. 100 gram indeholder en kogt kartoffel endda mindre energi end en banan ved 90 kilokalorier. Derudover er det en god kilde til C-vitamin - 17 mg pr. 100 gram.

Udfordringer i dyrkning af kartofler

Pas på Alternaria og Phytophthora

På nuværende tidspunkt forekommer Alternaria i alle kartoffeldyrkningsområder. Det kan forårsage udbyttetab på op til 30%. Der skelnes mellem to patogener: Alternaria solani og Alternaria alternata. Bekæmpelse af denne bladsygdom er kun mulig gennem forebyggelse inden for rammerne af sprøjtesekvensen.

I tilfælde af Phytophthora kan kontrolstrategien optimeres ved hjælp af vejr- og effektdatabaserede prognosemodeller. Ud over prognosemodeller er intern afgrødekontrol dog fortsat landmandens centrale opgave. Kun på denne måde kan primære infektioner og stammesymptomer forårsaget af kartoffelrødme genkendes.

Dyrkningsvejledning

Kartoflerne lægges typisk i første halvdel af april i en veltilberedt jord, hvor jorden har den rette fugtighed og temperatur (ca. 8. grader). Normalt lægges kartoflerne i rækker med en indbyrdes afstand på 75 cm, så der er god plads til at køre med maskinerne mellem kammene uden at beskadige kartoflerne.

Kartofler kræver et sædskifte med et antal kartoffelfrie år. Til produktion af stivelseskartofler (melproduktion) kan der accepteres et 3-årigt sædskifte. Til spise, chips mm anbefales et 4-årigt sædskifte, og til læggekartofler et 5-årigt sædskifte. Jorden skal være veldrænet, ensartet og fri for sten. Er der sten i jorden er det en fordel at strenglægge stenene forud for dyrkningen.
De fleste kartofler dyrkes på lette jorde. Stivelseskartofler gerne på JB1 jorde. På de bedre jordtyper dyrkes kartofler med store krav til skindfinish og kvalitet.  Lave arealer er mindre egnede, da det giver for stor risiko for, at kartoflerne ikke kan høstes og eventuelt når at rådne inden optagning.

Sortsegenskaberne er betydende for hvilken kartoffelsort der vælges til formålet. F.eks. findes specifikke kartoffeltyper til både tidlige og sene spisekartofler, stivelsesproduktion og chipskartofler m.fl.
En af de vigtigste forudsætninger for at opretholde et højt udbytte er at de kartofler der lægges i jorden, er af god kvalitet. Læggematerialet skal være fri for sygdomme som bakterieråd, virus og ikke mindst cystenematoder. Desuden skal de have været lagret under de rette temperaturer og fugtighedsforhold.

Kartofler lægges tidligt når jorden er tjenlig og jordtemperaturen er 6-8 grader C og stigende.
Læggekartoflerne bejdsning omhyggeligt mod rodfiltsvamp og evt. skadedyr. Bejdsning kan foregå inden lægningen eller den kan foretages på kartoffellæggeren i marken.

Kartofler har et svagt rodnet. Kartofler er derfor en af de afgrøder der betaler bedst for placering af gødning ved lægning. Under alle omstændigheder er det vigtigt at den rette gødningsmængde er til rådighed på det tidspunkt kartoflerne skal bruge det.
Kartofler har et meget stort kali behov. Kali har indflydelse på flere ting som tørkefølsomhed, stødmærker, kogefarve mm. Eksempelvis skal kartoflerne have optaget 70 procent af kaliumbehovet allerede 3 uger efter fremspiring.

Plantebeskyttelse

Kartofler konkurrerer dårligt mod ukrudt, så det er vigtigt at sikre en effektiv ukrudtsbekæmpelse i kartoflerne. Visse rodukrudtsarter som kvik, gråbynke, tidsler, svinemælk mm. skal dog være bekæmpet i sædskiftet inden der kommer kartofler.

En god beskyttelse mod især kartoffelskimmel er en selvfølge, da den meget hurtigt kan ødelægge en kartoffelafgrøde. Det kræver planlægningen og påbegyndes efter varsel eller fund i marken. Andre sygdomme som kartoffelbladplet, bakteriesygdomme og angreb af cystenematoder, kan ligeledes afhjælpes med rettidig indsats. Afhængig af hvilken type kartoffel som dyrkes, og hvor lang tid kartoflen skal fortsætte væksten, vil der være et behov for gentagende behandlinger mod primært kartoffelskimmel og -bladplet.

Høst

Afhængig af hvilken type kartoffelafgrøde type men dyrker er der forskellige krav til optagning og nedvisning. Generelt nedvisnes kartofler når de har nået den rette størrelse eller tørstofniveau, som afhænger af anvendelsesformålet. Generelt er det vigtigt at kartoflerne først nedvisnes når en naturlig afmodning af planten er i gang, da det ellers kan være vanskeligt at standse plantens vækst.

Optagning skal foregå i tørt vejr og kartofler der skal lagres, skal straks tørres og opbevares tørt. Kartofler tåler ikke frost da de da bliver søde. En god regel er, at kartoflerne skal være tørre inden der er gået 24 timer.

Top