Hvede

Vinterhvede er arealmæssigt den vigtigste afgrøde i Danmark, med ca. 600 – 625.000 ha. Vinterhvede udgør dermed over 40 pct. af det samlede danske kornareal og ca. 25 pct. af det samlede landbrugsareal. Udbyttet ligger typisk imellem 75 – 110 hkg/ha. Vinterhvede anvendes til primært foder, eksport og brødhvede. Den største del af vinterhveden anvendes til foder, og en mindre del anvendes til brød og kiksfremstilling. Dyrkningsstrategien for vinterhvede til eksport er ikke væsentligt forskellig fra dyrkningen af foderhvede. Dog stiller hvede til eksport normalt krav om højere proteinindhold, ligesom firmaerne ofte foretrækker bestemte sorter. Septoria er den mest tabsgivende svampesygdom i hvede, men også rustsygdomme er meget alvorlige sygdomme i hveden. Vårhvede er i Danmark en mindre afgrøde med årligt 15 – 20.000 ha.

Dyrkningsvejledning: Vinterhvede

Sædskifte

Vinterhvede dyrkes bedst på jordtype JB 5-7. På lettere jord er det en stor fordel at man kan vande afgrøden for at sikre et stabilt udbytte. Vinterhvede er den vintersædart, der bedst klarer sig på kolde og vandlidende jorde.

  • Vinterhvede betaler normalt for et godt sædskifte. Ved hvede efter hvede er der større variation i udbyttet, og typisk falder udbyttet 10-15% på god jord og 20-25% på lettere jorde.
  • I 2. og 3.års hvede stiger risikoen for sædskiftesygdommen goldfodsyge.
  • Ved kontinuerlig hvededyrkning stabiliserer udbyttet sig, men på et lavere niveau end første års hvede. Forfrugt majs giver øget risiko for fusariumangreb.
  • Ved dyrkning af meget vintersæd i sædskiftet øges risikoen for mere græsukrudt i sædskiftet.

Etablering

Pløjning

Pløjning er en sikker metode under de fleste forhold.

  • Pakning af jorden for at hindre udtørring og for at forhindre knolddannelse er en fordel. Det gøres lettest med en furepakker i forbindelse med pløjningen. Eller lige efter pløjningen ved tromling med slæbeplanke, eller i forbindelse med såningen.
  • Pløjning reducerer risikoen for angreb af hvedebladplet og Fusarium, når forfrugten har været hvede.

Stubbearbejdning

Stubbearbejdning efter høst udføres, når der er problemer med gold hejre og/eller snegle.

  • Øverlig stubbearbejdning i få centimeters dybde vil minimere forekomsten af goldhejre og snegle.
  • Undgå at bringe ukrudtsfrø mere end et par centimeter ned i jorden, da de derved går i spirehvile.

Direkte såning

Direkte såning gennemføres med en specialsåmaskine, hvor jorden er jævn og fri for ukrudt.

  • Vær opmærksom på om der er restriktioner omkring jordbehandling fra tidligere anvendt ukrudtsmiddel.
  • Alternativt kan vinterhvede etableres efter forudgående harvning.
  • Pløjefri etablering af vinterhvede er ofte en mulighed efter raps som forfrugt. I pløjefri systemer skal spildkornsplanter og ukrudt nedvisnes med et glyphosat-produkt.
  • Vinterhvede er den art, der egner sig bedst til såning uden forudgående pløjning.

Såbedet

Såbedet skal være veltillavet med en god krummestruktur..

  • Kernerne placeres optimalt i en ensartet dybde på ca. 4 cm.
  • Placeres kernerne for tæt på jordoverfladen, øges risikoen for udvintring.
  • I forsøg med såning i 6-8 cm dybde er observeret udbyttetab på 2 – 5%.
  • Lerede områder i marken kan kræve ekstra jordbearbejdning for at opnå et godt såbed.
  • Er jordstrukturen for fin, risikerer man sammenslemning af jorden, til skade for afgrødeudviklingen.
  • Vær opmærksom på snegle, at de opdages i tide og bliver bekæmpet.

Tromling

Tromling om efteråret.

  • Kan normalt undlades i efteråret
  • Tromling øge risikoen for tilslemning og udvintring under fugtige forhold kan.
  • Under tørre forhold kan tromling på svær jord være berettiget, for at holde på fugten, og for at sikre en ens fremspiring.

Såtid

Vinterhvede kan sås fra ca. 1. september til ca. 15. oktober, med foretrukken såtid mellem 15. og 20. september. Kvaliteten af såbedet er generelt vigtigere end sådatoen.

  • Tidlig såning øger behovet for ukrudtsbekæmpelse
  • Øget risikoen for angreb af havrerødsot og goldfodsyge.
  • På visse lokaliteter vil såning efter 5. - 10. oktober resultere i udbyttetab.
  • Anden og flerårshvede bør sås til sidst sammen med de arealer, hvor der erfaringsvis er en større bestand af græsukrudt.
  • Sen såning og knoldet jord øger risikoen for snegleangreb.

Udsæd

  • Indkøbt eller egen udsæd.
  • Normalt indkøbt udsæd bejdset mod bl.a. stinkbrand.
  • Gem en sæk, der viser partinummer mv.

Egen udsæd

  • Bestem spireevne
  • Bejds udsæden hvis der er behov for det
  • Bestem tusindkornsvægt for at udså den rette mængde
  • Fri for ukrudtsfrø og små kerner
  • Betal forædlerafgift

Udsædsmængde

Udsædsmængden afpasses efter såtidspunktet.

  • 1. september - stiles efter at etablere 200 planter pr. m2. Det ønskede plantetal øges med ca. 6 planter pr. m2 pr. dag.
  • 1. oktober skal der således tilstræbes et plantetal på ca. 400 pr. m2.

Udsædsmængdeberegner

Udsædsmængden beregnes ud fra følgende formel:

Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV / Procent markspiring.

  • Under normale forhold kan man opnå en spireevne på 90-95 %
  • På svær jord og ved dårlig jordstruktur (f.eks. en leret bakke), vil være noget I sådanne områder kan udsædsmængden med fordel justeres lidt op.??
  • Ved forekomst af resistent agerrævehale eller væselhale opnås der en bedre afgrødekonkurrence ved at hæve udsædsmængden.

Sorter

En vigtig parameter ved sortsvalget er udbyttet. Som udgangspunkt bør sorten have givet et stort udbytte gennem flere års forsøg, og være egnet til formålet. Det er desuden vigtigt at sorten har en god vinterfasthed, er ståstiv og en god modstandsdygtighed overfor sygdomme.

Foder højt udbytte og foderværdi
Brødkontraktavl, højt proteinindhold, godkendte sorter
Eksporthøjt proteinindhold

Efterår:

Generelt er der ikke behov for efterårsgødskning af vinterhvede.

  • Marker med lave fosfortal og manganproblemer kan have behov for bedre etablering og overvintring.

Forår:

Kvælstof og andre næringsstoffer tildeles normalt over to eller tre gange.

  • Første gødningstildeling medio marts
  • Anden tildeling midt i april.
  • Tredje tildeling (evt.) under strækning og inden fanebladet er synligt.

Kvælstof

Kvælstof tildeles med hensyntagen til ejendommens kvælstofkvote.

  • Kvælstofmængden fastsættes ud fra tilførslen af husdyrgødning og afgrøderester i de foregående år, jordtypen, forventet udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose.

Fosfor

Fosfor tildeles primært ud fra jordens fosfortal og det forventede udbytteniveau.

  • På jord med meget lavt fosforindhold kan det overvejes at tilføre fosfor om efteråret
  • Tildeling foretages med hensyntagen til ejendommens fosforloft.

Kalium

Kalium tildeles ud fra jordens kaliumtal og det forventede udbytteniveau.

  • På let jord med lave kalium tal, kan tilførsel af kalium om efteråret
  • Kalium i efteråret kan være med til at styrke vinterfastheden og overvintringen.

Magnesium

Magnesium tildeles ikke ved magnesiumtal over 5.

  • billigst magnesiumtildeling gennem magnesiumkalk eller dolomit.

Svovl, mangan og kobber

  • Svovl behov ca. 10% af kvælstofmængden
  • Manganmangel ses allerede om efteråret og forebygges med 1-2 sprøjtning med mangansulfat. Om nødvendigt gentages sprøjtningerne tidligt om foråret.
  • Kobbermangel ses primært humus- og landbundsjorde.

Handelsgødning

Kvælstofmængden deles normalt over to eller tre gange. Type handelsgødning vælges ud fra aktuelt næringsstof behov.

Husdyrgødning

Gylle (svin) har en god virkning i vinterhvede om foråret. Det kan tildeles fra medio februar og til slut april.

  • Ved risiko for fordampning tilsættes syre
  • Til at minimere nitratudvaskning tilsættes Vizura (nitrifikationshæmmer) som forsinker omdannelsen af ammonium til nitrat, og dermed forsinker udvaskningen. Størst behov på lette jorde.

Ukrudt

Fleste ukrudtsarter bekæmpes bedst og billigst om efteråret, med en opfølgning efter behov om foråret.

  • Tidlig bekæmpelse sikrer, at ukrudtet ikke konkurrere om lys, plads og næringsstoffer.
  • Store ukrudtsbestande bekæmpes om efteråret.
  • Kend din mark og vær specielt opmærksom på græsukrudt.
  • Vær speciel opmærksom på ukrudt i forland og pletter i marken.
  • Agertidsler og agerpadderokke bekæmpes om foråret under stækning.

Svampesygdomme

En række svampesygdomme kan angribe og mere eller mindre påvirke og ødelægge hveden, så udbyttet minimeres. Vær altid opmærksom på varslingerne i vækstsæsonen.

  • Sneskimmel – ses når sneen er smeltet. Primært i kraftige marker langs hegn hvor sneen har ligget længe. Undgå at vinterhveden bliver for kraftig.
  • Knækkefodsyge – en sædskiftesygdom, som kan overleve i jorden i 3 år. Undgå tidlig såning i flerårs vintersæds marker.
  • Goldfodsyge – en sædskiftesygdom. Ses mest udbredt i 2. og 3. års hvede. Et sædskifte er sanerende for sygdommen.
    • Goldfodsyge planter ses ofte til høst, som lyse ranke planter med akset stående ret op
    • Angrebne planter kan angribes af sodskimmel
    • Latidyde bejdset udsæd har en vis effekt mod goldfodsyge.
  • Meldug – ses som en hvidlig svampebelægning på blade og ved stængelbasis. Sen såning, let jord og en kraftig afgrøde befordrer meldugangreb
    • Dyrk resistente sorter
    • Udvikler sig hurtigt i lunt vejr
    • Gør primært skade i strækningsfasen
    • Anvend effektive svampemidler. (klik)
  • Gulrust – svampesygdom der angriber blade og avnen ved sen og svær infektion.
    • Dyrk resistent sorter.
    • Kan udvikle sig tidligt ved lave temperaturer.
    • Anvend effektive svampemidler. (klik)
  • Brunrust – angriber normalt efter skridning, men kan forekomme tidligt efter milde vintre.
    • Dyrk resistente sorter.
    • Anvend effektive svampemidler.
  • Septoria – svampesygdom der potentielt giver det største udbyttetab.
    • Dyrk resistente sorter.
    • Hold hveden beskyttet fra begyndende strækning T1.
    • T2 - når fanebladet er udfoldet, er vigtigste behandling mod septoria.
    • Kan udvikle sig under forholdsvis kølige forhold.
    • Der går 3-4 uger fra smitten sker til synlige symptomer på bladene.
    • Anvend effektive svampemidler.

Skadedyr

Vær opmærksom på lokale forhold og varslinger

  • Snegle – den nyfremspirede hvede er meget lidt robust overfor snegleangreb.
    • Overfladisk såning og knoldet jord fremmer snegleangreb.
    • Grubbesåning øger risikoen for anbreb.
    • Flere harvninger inden såning hæmmer snegangreb.
    • Bekæmpelse med sneglegranulat.
  • Bladlus i milde efteråret kan sprede virusset havrerodsot som i foråret ses som plamager med dværgvækst i hveden.
    • Tidlig såning fremmer angreb.
    • Bekæmpelse af bladlus.
  • Fritfluer kan forekomme hvor forfrugten var græs. Stubharvning i august har nogen effekt.
  • Hvedegalmyg gør skade i tidsrummet når bladskeden over fanebladet svulmer og indtil blomstring st. 65, og bekæmpelse er aktuel hvis myggen flyer i dette tidsrum.
  • Bladlus i foråret udvikles primært i varme og tørre år. Bladlus bekæmpes efter skadetærskel.

Vækstregulering af hveden er en forsikring mod lejesæd, hvor ustabilt vejr i august kan forårsage kortere eller længere pauser i høsten, som påvirker afgrøder og høsten i negativ retning.

  • Lejesæd kan koste udbytte, øgede omkostninger til tørring og kan forringet kvalitet.
  • Ligeledes besværliggør det høsten, tager længere tid, øget brændstofforbrug, giver kortere høstdage, forsinke høst af efterfølgende afgrøder.
  • Vækstregulering af brødhvede – tjek kontrakten

Høst

Høsten bør planlægges og på større arealer kan det være en fordel at påbegynde høsten før hveden er lagertørt med 15% vand.

  • Brødhveden bør prioriteres så det ikke går ud over bageegenskaberne.
  • Hveden bør generelt høstes inden faldtallet kommer under 275
  • Hav tørre kapasitet til vådt korn, og blæsekapasitet til nedkøling af kornet

 Jakob Skodborg Jensen

Jakob Skodborg Jensen

Agronomy Manager, BASF Agricultural Solutions Nordics

 Anders R. Christensen

Anders R. Christensen

Agronomy Manager, BASF Agricultural Solutions Nordics

Top