BASF Agricultural Solutions Danmark

Innovation

Fremtidens landbrug kræver appetit på udvikling og nytænkning

BASF Agricultural Solutions Danmark

Innovation

Fremtidens landbrug kræver appetit på udvikling.

Større landbrug, ny teknologi, nye produkter, bæredygtighed og en professionel tilgang til salg og markedsføring. Det bliver ifølge tre landmænd, der selv er gået nye veje, nogle af de gældende tendenser i landbruget i de kommende år.

“Hvis du ikke udvikler, afvikler du.”

Sådan lyder den klare melding fra Bo Jensen, direktør i Agro Alliancen, som svar på spørgsmålet om, hvad der kommer til at ske i landbruget i de kommende år.

Udvikling er et stort tema i dag, og vil blive det i endnu højere grad i de kommende år. Landbruget står over for store udfordringer, hvor de mest udtalte handler om at producere mere mad til verdens voksende befolkning og bruge færre af naturens ressourcer med et mindre CO2-aftryk. Derfor sætter BASF fokus på en gruppe danske landmænd, der på forskellige måder går nye veje og arbejder med innovation i deres landbrug. Formålet er at dele de gode erfaringer og inspirere.

Innovation er en tydelig tendens, når vi spørger de danske landmænd. I en undersøgelse blandt 230 landmænd svarer 74 procent, at de enten er villige eller meget villige til at prøve, teste eller inddrage nye produkter i bedriften. Samtidig svarer knap halvdelen, at de enten er interesserede eller meget interesserede i at omlægge produktionen til fx plantebaserede fødevarer eller satse på nye produkter, hvis det kan give en økonomisk fordel. Undersøgelsen er udarbejdet af Aspecto for BASF.

”Mulighederne for innovation er mange og dækker over både nye typer af planteværn, fx biologiske planteværnsmidler , biostimulanter, frøbehandling , jordbearbejdning , græsproteinanlæg og præcisionsteknologi . Fællesnævneren er, at det er blevet langt mere komplekst at være landmand. Vi kan se, at de landmænd, der klarer sig bedst, oftest er dem, der er forandringsparate, og som tester både nye sprøjtemidler, produkter og veje at gå med deres forretning,” siger Robert Racz, Country Manager, Agricultural Solutions, Nordic/Baltic.

Stor interesse for nye produkter

På Ausumgaard i Vestjylland har gårdejer Kristian Lundgaard-Karlshøj bevæget sig i nye retninger med jordbruget. Da han fik større ansvar for gården i forbindelse med et generationsskifte, ønskede han at udvikle bedriften. Han forsøgte sig først med en større udvidelse af svineproduktionen og etablering af en kyllingeproduktion. Det viste sig at blive svært at få god økonomi i projektet, særligt da finanskrisen ramte i 2008. En ny idé kom på banen, og det blev produktion af græsprotein.

”Vi troede på, at protein ville blive interessant og kunne se, at græsprotein fik mere opmærksomhed flere steder. Vi havde allerede kløvergræs, som vi bruger på vores eget biogasanlæg, og det var anledningen til, at Vestjydsk Andel kontaktede os om muligheden for at omdanne græsset til proteinfoder. Vi ville stadig kunne bruge restproduktet til biogas. Det har ført til, at vi i dag har vores eget anlæg til at producere græsprotein, og vi håber, at produktet, udover dyrefoder, også kan bruges som erstatning for soja i madvarer fremadrettet,” fortæller Kristian Lundgaard-Karlshøj.

Anlægget på Ausumgaard er Danmarks første gårdanlæg til bioraffinering af græs, og det er blandt andet blevet til med støtte fra Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram.

For Harald Krabbe, direktør og ejer på Frederiksdal Gods, blev det kirsebær og særligt kirsebærvin, der i 2006 blev et bærende element i udviklingen af landbruget. Målet var at finde et nyt forretningsområde, der kunne gøre godset mere økonomisk bæredygtigt og give de kommende generationer bedre mulighed for at drive landbruget videre. Endelig var det ambitionen, at satsningen potentielt kunne give grobund for nye investeringer i blandt andet bæredygtige tiltag, fx at afsætte jord til træer og blomster for at fremme biodiversiteten.

”Vi har 2500 hektar agerbrugsjord med driftsfællesskabet Agrifos I/S, og så har vi vores egne 40 hektar med kirsebær. Målet er, at de 40 hektar skal omsætte for lige så meget, som de mange hektar i driftsfællesskabet. Der er vi ikke helt endnu, men vi er på vej,” siger Harald Krabbe.

Han fortæller, at det var et tilfælde, der førte til, at kirsebærrene kom til at tegne den nye retning.

”Vi havde 24 hektar med stevnskirsebær, som vi leverede til juiceproduktion. Det var der ikke god økonomi i, og vi overvejede at fjerne træerne. Det var et møde med en kok og en vinjournalist, der formede idéen og en fælles drøm om at skabe verdens bedste kirsebærvin. Processen har været lang og svær, men nu er vi ved at være et brand,” siger Harald Krabbe.

Det kræver investering af gå nye veje

Hvordan bygger man et brand eller en salgsorganisation i Kina? Og hvordan producerer man vin? Der har været mange nye skridt at tage for Harald Krabbe, der med en landmandsbaggrund skulle indhente meget ny viden for at realisere drømmen.

”Det sværeste ved at gå en ny vej er viden og finansiering. Jeg vidste kort sagt ingenting. Derfor har jeg taget en lille del af landbruget til det nye produkt. Derefter kan man vokse, hvis det kan bære. Det nytter ikke at have en masse nye varer, du ikke kan afsætte. Endelig har salg og markedsføring også været et nyt område. Hvad skal man sige, når man sidder med Salling eller andre detailvirksomheder og skal sælge? Jeg vidste ikke noget om marketing, salg og branding eller vin for den sags skyld. Nu er vi Danmarks største vingård,” siger Harald Krabbe, der blandt andet har uddannet sig inden for vin på Københavns Universitet.

Han opfordrer til at forfølge sin nysgerrighed og interesse, hvis man bliver motiveret af det. Man bør begynde i mindre skala for at overkomme investeringen, og så kan man senere skalere op, hvis det fungerer. Endelig opfordrer han til, at man netværker og blander sig med andre faggrupper for at få inspiration, blive opdateret og dele viden.

Mange nye løsninger frem mod 2030 med lavere ressourceforbrug

Uanset om man som landmand driver konventionelt landbrug eller tager nye områder ind i sin forretning, så kræver de kommende udfordringer inden for klima, biodiversitet og fødevaremangel, at landmænd er forandringsparate og har adgang til den nødvendige viden om de mange muligheder.

”Mit råd til landmændene er, at de skal eksperimentere og prøve nye produkter, indsatser og tilgange. Mange har allerede denne tilgang, hvilket vores undersøgelse også bekræfter, og denne udvikling vil fortsætte. Det vigtigste er, at landmændene har en vision og er modige,” forklarer Robert Racz.

Hos BASF vejer innovation af nye produkter og løsninger ligeledes tungt. Eksempelvis har BASF mere end 30 større udviklingsprojekter inden for nye frø og afgrøder, plantebeskyttelse, digitale løsninger og bekæmpelse af sygdom, ukrudt og skadedyr, der kommer på markedet frem mod 2030.

Robert Racz peger på, at udbyttet af afgrøderne med en bæredygtig tilgang er et hovedtema.

”Der sker rigtig meget inden for biologiske plantemidler, frøbehandling, digitale værktøjer og jordbehandling med nitrifikationshæmmere, som vi kører flere forsøg med i Danmark netop nu. Der er store perspektiver i at udnytte kvælstoffet i naturgødningen bedre ved at kunne forsinke jordens omdannelse af ammonium-kvælstof til nitrat, så udnyttelsen af kvælstof i gylle øges og udvaskningen af kvælstof minimeres. Og det er særlig interessant nu, hvor kvælstofpriserne er meget høje. Samtidig fokuserer vi på at gøre det så enkelt og konkret som muligt for landmændene at få et overblik over klimaaftrykket på alle produkterne. Det vil de få brug for fremadrettet,” siger Robert Racz.

Præcisionsteknologi

Over halvdelen af de danske landmænd bruger ifølge en ny undersøgelse præcisionsteknologi i bedriften i større eller mindre grad. Men hvad er formålet, hvordan kommer man i gang, og kan det overhovedet betale sig? To landmænd fra Agro Alliancen på Fyn og Mariesminde ved Skive mener, at præcisionsteknologi kan bidrage til et højere udbytte, bæredygtighed og en bedre modtagelse af landbrugets produkter hos forbrugerne.

Bæredygtighed

En ny undersøgelse viser, at størstedelen af de danske landmænd er påvirket af bæredygtighedsmål, når de træffer beslutninger. Samtidig viser undersøgelsen også, at over halvdelen mangler viden om, hvordan de nedbringer bedriftens CO2-udslip. Vi har spurgt tre landmænd, der alle har taget nye initiativer for at få mere bæredygtighed ind i bedriften, hvordan de har grebet udfordringen an.

Farming - the biggest job on earth

Landbruget står overfor en række store udfordringer. Vi har talt med landmænd som fokuserer på præcisionsteknologi, bæredygtighed og innovation.

Vi deler deres erfaringer for at ruste landmænd, branchen og kommenden generationer til fremtiden.

Læs mere
Kristian Boel Kjær Østergaard, ejer af Mariesminde

Kristian Boel Kjær Østergaard, ejer af Mariesminde

Geografi: Jylland, Skive
Størrelse: 1100 hektar
Antal ansatte: 15 ansatte
Type: Markbrug, maskinstation, slagtegrise

Bo Jensen, direktør i Agro Alliancen

Bo Jensen, direktør i Agro Alliancen

Geografi: Fyn, Ørbæk
Størrelse: 2900 hektar, 1600 hektar skov, eng og natur
Antal ansatte: 10
Type: Markbrug

Harald Krabbe, direktør og ejer på Frederiksdal Gods

Harald Krabbe, direktør og ejer på Frederiksdal Gods

Geografi: Lolland
Størrelse: 2500 hektar
Antal ansatte: 13
Type: Markbrug, kirsebær

Kristian Lundaard-Karlshøj, direktør og ejer af Ausumgaard

Kristian Lundaard-Karlshøj, direktør og ejer af Ausumgaard

Geografi: Jylland, Holstebro
Størrelse: 1200 hektar
Antal ansatte: 20
Type: Markbrug, Kyllingeproduktion, vindmøller, biogasanlæg, anlæg til græsprotein.

Få mere ud af din naturgødning - Vizura®

Vizura er en kvælstofstabilisator der forbedrer udnyttelsen af kvælstof i gylle og biogas.

Læs mere
Top