Kartoffelskimmel [Phytophthora infestans]
Kartoflen stammer fra Sydamerika og kom til Europa i 1500-tallet. Kartoffelskimmel kom først til Europa i 1845 og i løbet af bare én sæson bredte sygdommen sig til det meste af Europa, og ødelagde bl.a. høsten i Irland, inficerede læggekartoflerne, som skulle lægge året efter. Over 1 mio. mennesker døde af hungersnød og ca. 1,5 mio. emigrerede til USA.
Sådan ser det ud i marken
Angreb af kartoffelskimmel ses på både stængel og blade som brune til sort nekrosepletter med en vanddrukken uskarp overgang til sundt bladvæv. Når vejret er varmt og tørt, tørrer pletterne ud, og bliver sorte og hårde som pergament. Når vejret er fugtigt og gunstigt for skimlen, dannes der på bagsiden af bladet en hvid sporebelægning på randen mellem sundt og sygt væv. Nekrosepletterne findes typisk nede i kartoffeltoppen, hvor kartoffeltoppene møder andre toppe, og hvor der samles vanddråber.
Angreb på knoldene ses lettest, hvis knoldene vaskes og gennemskæres, som rødbrune plamager på overfladen af knolden med en uskarp overgang til sundt væv, og kan senere sprede sig ind i knoldene.
På lageret kan sygdommen brede sig. Ved tør opbevaring og god ventilering, vil de angrebne knolde tørre ind, og angrebet vil ikke sprede sig. Er der fugtighed til stede på lageret udvikler angrebene til blødråd, og kan i løbet af få dage brede sig til hele lageret.
Opformering og spredning
Kartoffelskimmel er meget smitsom. Smitten kommer typisk fra fremspirede inficerede kartofler (inficerede læggemateriale eller spildkartofler), hvorfra smitten spredes til marken. Smitten kan også komme som jordsmitte, hvilesporer der kan bevare spireevnen 2-3 år i jorden, eller beslægtede arter som fra f.eks. sort natskygge.
- Sporedannelsen sker om natten, i lunt vejr og god fugtighed.
- Sporespredningen sker primært morgen og formiddag.
- Spredningen fremmes af blæst og bygevejr.
- Sporespiring (infektion) sker sidst på dagen og om aftenen, og kræver vand på bladene.
- Smitten spredes også fysisk ved f.eks. en kørsel i marken.
Bekæmpelse
Kartoffelplanter er mest modtagelige for kartoffelskimmel i perioden fra begyndende spiring og frem til umiddelbart efter fremspiring. Herefter har planterne en høj naturlig resistens, hvor de er svære at smitte. Omkring når rækkerne lukker, bliver kartoffeltoppen igen mere modtagelig, og stiger i takt med vækst og afmodning.
- Anvend sunde læggekartofler uden angreb af knoldskimmel.
- Undgå smittespredning fra affaldsdynger og gengroninger i nabomarker.
- Stor kam med meget jord mindsker risikoen for angreb i knolde.
- Endnu ikke er skindfaste, vil være mere modtagelige for angreb af kartoffelskimmel.
- Vælg sorter som er mindre modtagelige for kartoffelskimmel eller tidlige sorter.
- Kemisk bekæmpelse