Sneskimmel [Microdochium nivale]
Svampen kan sammen med Fusarium svampen forårsage spirings-fusariose, angreb på stråbasis og aksfusarium.
Sådan ser det ud i marken
- Smitten sker om efteråret men skader ses først om foråret når sneen forsvinder som døde planter.
- Angrebne findes primært efter snedriver langs hegn og skov. Isslag/panser over på sneen kan ligeledes fremme angreb.
- Ved kraftige angreb ses de døde planter som et gråhvide papiragtigt lag trykket ned til jorden.
- Ofte er der et rødligt skær over de døde planter.
- Sneskimmel kan i visse tilfælde optræde som en bladsvamp, og kan forveksles med hvedegråplet. Ses sjældent i Danmark.
Opformering og spredning
Alt vinterkorn samt græsser kan angribes af sneskimmel. Smitten sker via inficeret udsæd eller smittede planterester i marken. Angrebene forekommer når afgrøden er snedækket i en længere periode, hvor der opstår et lukket rum omkring med høj luftfugtighed. Risikoen for angreb er størst hvis jorden ikke er frossen. Bladsmitte fremmes af fugtigt og ikke for varmt vejr.
Bekæmpelse
- Meget vintersæd i sædskiftet øger risikoen for sneskimmel.
- Afgrødens udvikling har stor betydning for udvikling af sneskimmel. Kraftige marker med en stor bladmasse har størst risiko for udvikling af sneskimmel.
- Undgå meget tidlig såning af vintersæd.
- Kemisk bekæmpelse i kraftige marker.
