Meldug [Erysiphe sp.]

Sådan ser det ud i marken.

• Hvide vatlignende kolonier på blade og stængler.
• Som senere bliver filtagtig og gråbrun og der dannes små sorte prikker.
• Infektion starter på nederste stængel og blade.
• De første og kraftigste angreb ses ved hegn og i kraftige og tætte afgrøder.
• Sideskud angribes ofte kraftigere af meldug.
• Smittespredning i hele vækstperioden.

Opformering og spredning.

Meldug er en obligat parasit, hvilket betyder, at den kræver levende plantevæv for at overleve. Den har ikke værtsskifte. Allerede i efteråret i den nyetablerede kornafgrøder, kan man se mindre angreb af meldug. Meldug smitter fra vinter til vårafgrøder, men smitter ikke mellem arterne fra f.eks. byg til hvede.

Efterårsangreb har generelt ingen betydning på angrebsgraden i foråret ud over at det er en aktiv smittekilde. Smitten kommer primært fra spildplanter og vintersædafgrøder. Spildkornsplanter vedligeholder smitten efter høst, hvorfra fremspirende vintersæd smittes. Smitten kan spredes over meget store afstande (op til 600-800 km), og smitten kommer således fra bl.a. både England og Tyskland. Fjernsmitten kommer ca. 10-14 dage senere end smitten fra den danske vintersæd

Meldug trives bedst under vekslende vejrforhold, og ved 20-25°C udvikler svampen sig hurtigst. Sporeproduktionen fremmes af fugtighed, mens sporespredning bedst sker i tørt og blæsende vejr. Tiden fra smitte til symptomer kan ses (inkubationstid) er kortest ved høje temperaturer;

- ved 20°C 5-6 dage.
- ved 5°C 14 dage.

Sporeproduktionen kan fortsætte i perioder uden frost. Frostperioder i det tidlige forår virker stærkt hæmmende på svampen.

Bekæmpelse

• Fjern spildplanter.
• Dyrk resistente sorter eller sortsblandinger.
• Tidlig såning af vintersæd og sen såning fremmer meldugangreb.
• Anvendelse af gylle kan reducere meldug angreb.
• Følg varslinger.
• Brug effektive kemiske midler allerede i T1, da svampen udvikler sig tidligt.