Follow a Farmer

Troels Prior Laursen, Bondehøj, Falster

Follow a Farmer profil: Troels Prior Larsen

Selvom vi er små skal vi bruge den nyeste teknik

Ny teknik kan være svær at overskue, hvis man kun driver et mindre planteavlsbrug. Med lidt over 200 hektar på Nordfalster, er Troels Prior Larsens bedrift lille.

- Der er så mange fordele ved at bruge ny teknik, at vi skal være med, siger han. Så han har fået al sin jord scannet for at kende teksturen bedre og kunne lave gradueret gødskning. En ny gødningsspreder, der kan graduere gødningen, tages fuldt ud i brug i denne sæson. Det kan spare fosfor og udnytte kvælstoffet de steder, hvor der er brug for det. Med analyse fra drone kan han sprøjte mere effektivt for eksempel de steder i roemarken, hvor der er græsukrudt. Andre steder køber han sig til hjælp. Når der skal sås engrapgræs i udlæg, er det en maskinstation, der sår det i rækker, og det er også maskinstationen, der skal sprøjte. Ideen er at sænke omkostninger til rensning af frøene.

Roerne skal sås med et såsæt, han selv bygger. Sættet bruges også til hvidkål.

  • Gården: Overtaget fra forældrene
  • Beliggenhed: Nordfalster
  • Jorden: 200 hektar fra 7 ejendomme. Ligger inden for en radius på 1,5 kilometer.
  • Afgrøder: Hvede, byg, strandsvingel til frø, roer.

Top