Follow a Farmer profil: JSJ Agro

JSJ Agro driver 4.000 hektar i Vendsyssel og har blandt andet specialiseret sig i kartofler – næsten uden vanding.

– Der er altid en risiko ved at drive landbrug i Vendsyssel, siger Christian Sommerlund, driftsleder hos JSJ Agro, og griner lidt.

Selskabet, der ejes af to partnere, er et I/S og driver omkring 4.000 hektar landbrug med Birkelse Gods som den største jordbesidder i driftsfællesskabet.

– Fordelene ved fællesskabet er, at det er nemmere at skabe en attraktiv arbejdsplads, og at det er nemmere at investere i løsninger, der ellers ville være for dyre, siger Christian Sommerlund.

Udfordringen med vand

En stor afgrøde for JSJ Agro er kartofler – både industrikartofler, konsumkartofler og læggekartofler. Men kartoflerne udgør en særlig udfordring i det nordjyske landbrug, da kun en meget lille del af jorden kan vandes. I næste sæson skal der dyrkes 500 hektar kartofler, men det er kun 14 af dem, der kan vandes.

Udover kartoflerne dyrkes der specialafgrøder i stor skala. Frø – primært rajgræs – samt ærter til konsum er blandt afgrøderne, og spinat er nu også på vej ind i sædskiftet.

– Det betyder også, at vi har spredt kartoflerne ud over nærmest hele regionen. Vi vil ikke risikere, at alle kartofler er samlet ét sted, hvor der måske ikke falder regn, fortsætter Christian Sommerlund.

Dræning og præcisionsteknologi

En stor del af den jord, som JSJ Agro driver, ligger lavt. I våde år udgør det en særlig udfordring; for uanset hvor godt der er drænet, kan jorden have svært ved at bortlede vandet. Pløjefri dyrkning og direkte såning skal løse nogle af problemerne, og en smule mekanisk løsning af jorden kan også komme på tale. Men det er ikke altid nok:

– Faktisk gik 18 procent af vores arbejdstid sidste år med dræningsarbejde, og vi har to mand, der næsten ikke laver andet, fortæller Christian Sommerlund.

Fremover kommer gradueret gødskning til at spille en større rolle.

– Vi har mange specielle områder, hvor det giver mening at graduere tildelingen af gødning, forklarer han. I år har selskabet desuden købt en drone til at kortlægge behovet for både gødskning og ukrudtsbekæmpelse.

– Vi har områder, hvor fuglegræs kun optræder pletvist, og her kan vi bruge dronen direkte til målrettet bekæmpelse.

Fremover vil også mekanisk ukrudtsbekæmpelse spille en større rolle, fastslår driftslederen. Indtil videre er det dog 48-meter sprøjten, der står for størstedelen af arbejdet.