Follow a Farmer profil: Arne Gejl

bild-20250319-110504-189491ef_850x478

De bedste maskiner og pløjefri jord uden bøvl

Omhyggeligt sædskifte og masser af vårsæd. Det er forklaringen på, at Risgaard ved Skals år efter år dyrker jorden pløjefrit uden ukrudtsproblemer. Forvalter med ansvar for marken er Arne Gejl, der i mange år var Horsch’ mand i Danmark.

- Man kan have alle de maskiner, det skal være, men uden et sundt sædskifte, kan det være nærmest lige meget, siger Arne Gejl. Han er vendt ”hjem” til Risgaard, hvor han startede som traktorfører i 1988.

- Jeg har selv fået lov at vælge de maskiner, jeg skal bruge. Jeg vil have noget, der duer, fortæller Arne Gejl. 2025 er formentlig det år nogensinde, hvor han har været tidligst i gang i marken. Såningen er på en hel del marker startet seks uger tidligere end i sidste års våde forår.

- Det er godt. Vårbyggen vil gerne have en lang vækstsæson, understreger Arne Gejl.

En hjørnesten i bedriften er det, Arne Gejl kalder ”forsøj”. Det er steder i marken, hvor man måske Arnesprøjter på en anden måde, med lidt andre midler eller dyrker forskellige sorter.

- Det er ikke forsøg med gentagelser, men en god pejling på, hvad der er bedst lige præcis på vores jord, siger Arne Gejl. 

  • Gården: Risgaard
  • Beliggenhed: Skals i Himmerland
  • Jorden: 1200 hektar plus maskinstationsarbejde for andre.
  • Afgrøder: Hvede, byg, strandsvingel til frø, roer.
  • Forretning: Griseproduktion med 2100 søer. Al produktion af korn går til grisene.
bild-20250319-110504-189491ef_850x478