Ukrudtbekæmpelsen i rapsen skal tages alvorligt - Focus® Ultra
Tages ukrudtsbekæmpelsen ikke alvorligt i rapsen, bliver den en opformeringsstation for græsukrudt og skaber større problemer i den efterfølgende vintersæd og sædskiftet.
Focus Ultra er et yderst vigtigt og effektivt værktøj overfor spildkorn og græsukrudt, hvor en splitbehandling sikrer effektiv kontrol over en længere periode. Focus Ultra har god virkning på en lang række græsser (også ALS-resistente), herunder f.eks. rajgræsser, vindaks, rævehale, hejrearter, kvik, flyvehavre og alle kornarter. Særligt mod rajgræs, der er et voksende problem i hele landet, er effekten af Focus Ultra uovertruffen.
De seneste års landsforsøg og praksis har demonstreret, at Focus Ultra uden sammenligning er det stærkeste produkt til bekæmpelse af rajgræs i vinterraps.
Symptomerne på følsomme græsarter viser sig ofte 1-2 uger efter behandling i form af violet farvning af blade og gulfarvning af hjerteskuddet. Dette kan herefter nemt trækkes ud af bladskeden.
Godkendelse af Focus Ultra tillader en splitbehandlingsstrategi i vinterraps med 2 x 0,5-1 l/ha, med minimum 7 dages interval, eller én enkelt behandling med 1-2 l/ha. Focus Ultra må anvendes frem til vs. 32.
Anbefaling:
Den første behandling målrettes fremspiret spildkorn imens den efterfølgende behandling skal fokusere på rajgræs og andet fremspiret græsukrudt.
- 1. behandling, korn: 0,5-0,7 l/ha Focus Ultra når kornet har 3-4 blade.
- 2. behandling, græs: 0,75-1,0 l/ha Focus Ultra efter 2-3 uger når græsset har 2-3 blade.
Effekten af Focus Ultra kan øges ved tilsætning af 0,5 l/ha DASH.