Knoldbægersvamp

Sådan ser storknoldet knoldbægersvamp ud i marken

• Angreb ses i marken som enkelte nødmodne planter. Ved angreb hindres vandtransport til øverste del af planten så den visner.
• Det angrebne stængelstykket, ofte omkring sidegrenene, bliver hvidligt og tørrer ind.
• Under fugtige forhold kan ses en hvidlig vatagtig svampevækst.
• Sidst på vækstsæsonen dannes 2-20 mm store sorte hvilesporer (sklerotier) inde i stænglen

Opformering og spredning

Smitten sker under blomstring og opdages først senere. Smitten kommer fra sklerotier, der er fremspiret på jordoverfladen i foråret, med små ½-1 cm brunlige svampe (apothecier) som sporulerer. Sporerne kan spredes med vinter i op til 200 m.

Hvilesporerne (sklerotierne), der dannes inde i stænglerne, tabes ved høst i marken og kun en mindre del kommer med i det høstede frø. Hvilesporerne kan overleve i op til 10 år i jorden. Når forholdene et forår er til det, spirer hvilesporerne og danner apothecier med aktiv sporesmitte.

Sporerne spredes med vinden til kron- og løvblade. Typisk inficeres rapsen fra en grenkløft, hvor kronblade og vand samles og giver god grobund for svampen.

Sådan bekæmpes storknoldet knoldbægersvamp

• 1-2 svampebehandlinger under rapsens blomstring.
• Svampesprøjtning i fuld blomst i rapsens stadie 65. Bedste og mest effektive behandling foretages med en opfølgende behandling ca. 10–14 dage efter første behandling.
• Udføres første svampebehandling inden de første løvblade falder, er kronblade og grenkløfter behandlet med svampemiddel, hvilket giver et godt udgangspunkt for en effektiv svampebekæmpelse