Græsfrø
Der dyrkes ca. 75-80.000 ha med frø i Danmark. Langt den overvejende del er forskellige græsfrøarter, men også arealet med spinatfrø er stort. Frø er generelt på kontraktavl og den største mængde går til eksport.
Græs dyrkes til flere formål, hvorfor denne vejledning henvender sig dyrkning af græsfrø. Da græsfrø omfatter mange arter og sorter med forskellige karakteristika, f.eks. en- og flerårige græsser, tidlighed, di- og tetraploide sorter, er dette en mere overordnet anbefaling.
Græsfrøarter og sorter frøavles til en række specifikke formål, som f.eks. foder (afgræsning, ensilering, hø, mm.) græsplæner, golfbaner (greens, fairways og roughs), vejkanter, mm.
De fleste frøgræs arter og typer kan dyrkes på alle jordtyper undtagen humusjorde. Tidlige og middeltidlige typer kan klare sig, hvor nedbøren i forsommeren er beskeden, da de drager fordel af vinterfugtigheden, mens sildige og tetraploide typer kræver mere vand og bedre jord.
Lyt derfor til aktuel vejledning fra din frøavlskonsulent, der specifikt ved, hvordan de forskellige arter og sorter bedst dyrkes på din jord.
Dyrkningsvejledning
Sædskifte
Græsfrø indgår i sædskiftet på lige fod med andre afgrøder, men det varierer i hvor mange år, der dyrkes frø på den pågældende græsfrømark. Græsfrøavlere dyrker gerne den samme sort gennem en længere årrække, da et skifte vanskeliggøres af spildfrø i jorden. Visse storfrøede typer kan ligge i jorden og bevare spireevnen i 3-4 år mens mindre frø oftest taber spireevnen efter 1-2 år. Ved sortsskifte foreskrives 3 dyrkningsfri år.
Etablering
Forårsetablering.
Visse frøarter etableres ofte med en kornafgrøde som dæksæd. F.eks. rajgræs som lægges ud i en vårbyg, hvor den i løbet af forårssæson etablerer sig i bunden af vårbyggen. Her gælder det om at dæksæden ikke bliver for kraftig og går i leje, da det kan ødelægge frøgræsset.
Efterårsetablering.
Andre typer af frøgræs kan med fordel etableres i en vintersæd. F.eks. rødsvingel. Også her gælder at det skal være en stråstiv dæksæd, så man undgår lejesæd.
Renbestand.
Græsfrøet kan også lægges ud i renbestand i et veltilberedt såbed, efter f.eks. en kornafgrøde. Sådybden er generelt forholdsvis øverlig da græsfrø er små frø, så sådybden afhænger af frøstørrelsen. Udsædsmængde afhænger at art, sort, såtid, frøstørrelse og etableringsform.
Gødskning og vækstregulering
Gødning og vækstregulering foregår i et samspil. Man ønsker at gøde afgrøden til det optimale udbytteniveau, men det giver let en afgrøde der bliver for kraftig og går tidligt i leje, hvilket giver en dårlig bestøvning og et lavere frøudbytte. Derfor kan man med fordel vækstregulere de arter, der har behov for det, så man får gødet og vækstreguleret optimalt, så afgrøden står op ved blomstring, og senere bliver mere lænende til halvt liggende til høst for at minimere et evt. frøspild, alt efter art og sort. Græsfrøet gødes og vækstreguleres ud fra frøavlskonsulentens anbefaling.
Plantebeskyttelse
Ukrudt
Det er vigtigt at foretage en effektiv ukrudtsbekæmpelse i udlægsmarken, så man har en ren mark efter høst af dæksæden eller græsfrøet udlagt i renbestand. Småt ukrudt er lettest at bekæmpe. Der følges op ved nyfremspiring af ukrudt. Er der græsukrudt i marken er det vigtigt at det bekæmpes forud for etablering af en græsfrø, så frøpuljen i jorden er lille og der dermed er minimerer risikoen for forurening af græsfrøet, da det kan være meget vanskeligt eller umuligt at rense frøvaren.
Svampesygdomme
Angreb af bladpletsvampe, f.eks. meldug og rust (sortrust), kan være meget tabsgivende og voldsomme, og bør bekæmpes med 1-2 effektive svampebekæmpelser. Foretages ofte sammen med vækstreguleringen.
Høst og tørring
Alt efter art og tidlighed foretages den overvejende græsfrøhøst mellem medio juli og medio august. Skårlægning foretages hyppigt i visse egne af landet, og hvor tørrekapaciteten er begrænset, afgrøden står op eller er meget uens moden. Direkte høst foretrækkes i visse arter og foretages på marker der er ensartede modne. Det er vigtigt at frøet bliver beluftet på tørreriet, så det ikke tager varme og spireevnen ødelægges.
