16.05.2024

Pictor® Active - Tag sygdomsbekæmpelsen til et nyt niveau

Efter et ekstremt vådt vinterhalvår, er der dette forår forholdsvis flere flotte og meget veludviklede raps- end vintersædsmarker rundt om i Danmark. For at udnytte potentiale, og sikre et højt dækningsbidrag, er det vigtigt, at den afsluttende svampesprøjtning beskytter rapsen effektivt mod lys bladplet, knoldbæger- og skulpesvamp.

I England og Skotland er lys bladplet den mest betydende sygdom med udbyttetab på op til 10 til 15 hkg/ha. I Danmark er erfaringen, at lys bladplet kan koste 3-5 hkg/ha. Lys bladplet i raps er som septoria i hvede, hvor den bevæger sig op i afgrøden med regn og angriber nytilvækst og angreb skal behandles forbyggende. Hvis skulperne angribes af lys bladplet kan det resultere i skulpeopspring med store tab til følge og spildraps i marken de kommende mange år, hvilket ødelægger rapssædskiftet og øger risikoen for kålbrok.

Pictor-Active-DK-Tabel2_2000w

Pictor-Active-DK-Tabel2_2000w

Anbefaling, timing og doseringer

Timing er vigtig for at sikre en effektiv beskyttelse af rapsen, og den kan udføres som enkelt eller delt behandling. Den optimale løsning som i forsøgene giver det højeste udbytte og en større sikkerhed, er en splitsprøjtning med 1. behandling i stadie 62-63 og en opfølgning ca. 10-14 dage senere, der beskytter rapsen i hele blomstringsperioden. Vælges en enkelt behandling udføres denne i fuld blomst i stadie 65.

Høj dosering og splitbehandling, giver en længere beskyttelse end en enkelt og lav dosering.

Èn kørsel
Stadie 65: 0,35 l/ha Pictor Active + 0,35 l Propulse

Delt behandling

1. beh. stadie 62-63: 0,35 l/ha Pictor Active + 0,35 l/ha Propulse

2. beh. 10-14 dage senere: 0,5 l/ha Pictor Active

Maks 1,0 l/ha Pictor Active pr. sæson og ikke senere end vækststadie 69.



 Top