Vækstreguleringsmidler
Hvad kan en vækstregulering?
En vækstregulering er en forsikring mod lejesæd og høstbesvær. Lejesæd kan koste meget store udbyttetab og medføre en række andre ulemper, som f.eks. vanskelig høst.
Rundt om vækstregulering i korn
Hvad er lejesæd i korn?
Lejesæd er, hvor strået knækker over jordoverfladen.
Lejesæd koster nødvendigvis ikke udbytte, men kan medføre en masse ulemper. Vækstregulering af korn handler om at reducere risikoen for lejesæd og minimere de ulemper, det kan give.
Lejesæd er ofte en kombination af flere ting, som overgødskning i forbindelse med f.eks. ujævn gødskning og overlapninger. Ligeledes er lejesæd mere udbredt op til hegn og skovkanter, hvor kornet ofte er mere blødstrået.
Rod-lejesæd
Lejesæd kan også ske ved, at hele strået lægge sig på grund af manglende rodfæste. Denne situation opstår, når regn øger vægten af blade og aks samtidig med, at rodforankringen mindskes i vandmættet jord. Sygdomme, der svækker rodnettet, kan således være medvirkende årsag til øget lejesæd
Lejesæd opstår ved, at den nedre del af stråene knækker sammen. Det kan f.eks. ske efter kortvarige og kraftige klimatiske påvirkninger som vind og regn. Her ligger kornet ofte i samme retning.
Det er en god investering at vækstregulere sin vårbyg, da lejesæd koster udbytte, nedsætter mejetærskerkapaciteten og forringer kvaliteten. I byg sker det ofte, når kornet er modent til overmodent, at strået knækker sammen, og afgrøden ligger lidt hulter til bulter.
I vårbyg skelnes mellem følgende typer lejesæd:
- Lejesæd - strået knækker over jordoverfladen, hvorved udbytte og kvalitet reduceres og høstkapasiteten nedsættes markant.
- Strånedknækning - afgrøden knækker midt på strået, således at akset hænger nedad og klippes af under skæreboret.
- Aksnedknækning - strået knækker lige under akset og dermed reduceres eller lukkes for safttransport til akset.
Hvilke problemer giver lejesæd?
Vanskelig høst
Ulemperne ved lejesæd er mange.
Høstbesvær er hovedårsagen, da lejesæd ofte er mere tidkrævende at høste.
Øget behov for tørring
Det tørrer langsommere op, så høsten kommer senere i gang og derved forsinkes. Det forbruger mere brændstof, og risikoen for fysiske skader på mejetærskeren øges. Til tider kan afgrøden kun høstes i én retning, så man skal hente skar på afgrøden. Den høstede afgrøde kræver ofte tørring for at blive lagerfast. I fugtigt høstvejr kan en forsinkelse af høsten derfor ofte være fatalt.
Hvornår skal der vækstreguleres?
Generelt skal et vækstreguleringsmiddel ud og virke i planten før længde/strækningsvæksten foregår i planten. Det vil sige, når pågældende produkt (f.eks Medax Top) virker på den nedre del af planten, skal det sprøjtes ud, så det kan forkorte afstanden (internodierne) mellem de nederste knæ på planten og forstærke stråets styrke.
Hvilke produkter og hvordan virker de?
Et vækstreguleringsmiddel er andet end blot et produkt, der holder afgrøden stående til høst. Det virker fysisk ved:
- Reduktion af stængelhøjde – sænke tyngdepunktet, så strået bedre kan bære vægten af aks og blade (især i våd tilstand).
- Øget stængeltykkelse og -styrke og risikoen for nedbøjning og -brækning af strå mindskes.
- Øget rodsystem for en bedre forankring af planten i jorden samt en øget vand og næringsstof forsyning.
Vækstreguleringsmidler indvirker på syntesen af plantehormoner. Det vil sige dannelse og tilstedeværelse af bestemte plantehormoner, som påvirker plantens vækst og udvikling.
Plantehormoner er kemiske signalstoffer, som produceres af planten på et givent tidspunkt i udviklingen og/eller som en reaktion på eksterne påvirkning.
Gibberellin er plantehormon som dannes i planter, og som fremmer plantens længdevækst. Ved at hæmme dannelsen af hormonet, opnår man et kortere og mere robust strå.
Ethylen er ligeledes et plantehormon. Det dannes i planter der påvirkes mekanisk af f.eks. vind og vejr. Det påvirker plantens vækstmåde, så de bliver kortere og mere robuste.
I korn anvendes følgende 5 aktivstoffer alene eller i kombination:
Udnyttelse af aktivstoffernes forskellige egenskaber
Der kan være mange fordele ved at vælge et vækstreguleringsmiddel med to aktive stoffer, som virker forskelligt, så der opnås en så sikker vækstregulering som muligt under forskellige dyrkningsforhold.
I hvede er det er især vigtigt, at de nederste internodier forkortes og styrkes, da det er her stråene vil bøje/knække. Vær opmærksom på, at nogle midler virker relativt langsomt efter udsprøjtning. En delt behandling giver en mere sikker effekt og ensartet forkortning af samtlige stængelstykker. Den sidste sprøjtning bør ligge før fanebladet er synligt.
I byg spiller strå- og aksnedknækning en større rolle end lejesæd. Der er stor forskel mellem sorterne. En delt behandling giver en mere sikker effekt. Den sidste behandling bør ligge lige før skridning. Der bør altid indgå ethephon i vækstreguleringen af byg for at modvirke stå- og aksnedknækning.
Vær dog forsigtig ved høje temperaturer!
