Majs
Majsen kom rigtig ind i dyrkningen sidst i 1960erne, som et alternativ til genetisk en-kimede foderroer, hvorefter arealet har været stødt stigende efterhånden som, der kom egnede sorter. I dag dyrkes der ca. 180.000 ha silomajs og ca. 8.000 ha kernemajs.
Dyrkningsvejledning
Sædskifte
Majs er en afgrøde, der både kan dyrkes i et sædskifte, og som kan dyrkes som monokultur, dvs. majs efter majs. Fordelen ved at dyrke majs i et sædskifte er, at man lettere kan holde styr på de besværlige ukrudtsarter, som f.eks. agerpadderokke, følfod, vandpileurt og tidsel og hanesporer.
Ensidig majsdyrkning kan som nævnt give næsten uovervindelige problemer med besværligt ukrudt, som kun vanskeligt lader sig kontrollere. Drejer det sig om hanesporer, findes der et DUOsystem hvor man sår en specifik majssort, der er tolerant overfor græsukrudtsmidlet Focus Ultra. Hvor disse sorter anvendes har man mulighed for at bekæmpe hanesporer og græsukrudt med Focus Ultra.
Etablering
Majs trives bedst på JB 6-7, men dyrkes ofte på lettere jorde, hvor der kan vandes.
Majs kan etableres med og uden pløjning, men for at minimere senere svampeangreb, er det en fordel, at jordoverfladen er fri for planterester, og det opnås bedst med en forudgående pløjning.
En forårspløjning er bedst, da det giver en højere jordtemperatur. På efterårspløjede arealer hæves jordtemperaturen om foråret ved at harve ned til mindst 12-15 cm dybde.
Tilberedningen af såbedet skal begynde mindst 8-10 dage før såning, så såbedet har tid til “at varme op”.
Gødskning
Majs har brug for de gængse næringsstoffer og niveauet fastsættes ud fra gængse normer med hensyntagen til forfrugt. Gødningen til majs består i stor grad ad gylle/fast gødning med supplering af handelsgødning. Majs har ofte behov for tilførsel af startgødning, selvom der tilføres store mængder fosfor i husdyrgødning. Tilsætning af en nitrifikationshæmmer, gerne Vizura, forbedrer dog optagelsen af fosfor ved at rodzonen forsures og tilgængeligheden forbedres.
Ofte dækkes hele majsens næringsstofbehov med 40-50 ton kvæggylle pr. ha, suppleret med placering af en mindre mængde kvælstof, fosfor og evt. svovl i startgødning. Gyllen nedfældes så tæt på såning som muligt. Nedfældes gødningen tidligt i februar eller marts øges risikoen for tab af kvælstof ved udvaskning. På grovsandet jord vil tilsætning af en nitrifikationshæmmer til gyllen begrænse risikoen for tab af kvælstof fra rodzonen.
Nitrifikationshæmmere hæmmer de bakterier i jorden, som omdanner ammonium til nitrat. Ammonium udvaskes ikke, mens nitrat udvaskes let. Planterne optager både ammonium og nitrat. Normalt sker omdannelsen af ammonium til nitrat meget hurtigt i jorden, men tilsætning af nitrifikationshæmmer til gylle forsinker omdannelsen med op til fire til seks uger. Det betyder, at risikoen for tab af kvælstof minimeres, og der vil være kvælstof til rådighed, når majsens kvælstofbehov stiger.
Høst
Majs er en langsom starter, og lukker først rækkerne omkring Sct. Hans, så ensilagemajsen er først høstklar langt hen i efteråret. Når indholdet af tørstof i kolben med svøbblade er 54-56 pct. Majsen skal høstes inden majsen begynder at vælte og der kommer mere massiv nattefrost.
Et synligt tegn på at tørstoffet er omkring 54-56% er, når der er en sorte plet ved kernernes tilhæftningssted.
Plantebeskyttelse
Ukrudt
Majs er en afgrøde der er langsom til at etablere sig, og meget følsom over for konkurrence fra ukrudt. Det gælder lige fra majsens fremspiring og til den har ca. 10 blade. I denne periode bør majs holdes fri for ukrudt. Ukrudtsbekæmpelsen foretages enten med kemiske sprøjtemidler, mekaniske bekæmpelse eller som en kombination.
Rettidig sprøjtning er afgørende for at få et godt resultat. Normalt vil en 2-split strategi, hvor man holder muligheden for en tredje sprøjtning åben, være det optimale. Første sprøjtning på helt småt ukrudt, med max. 1-2 løvblade. Anden sprøjtning når et nyt hold ukrudt er spiret frem. Hvis der er kvik, skal de nye kvikskud have nået at få 3-4 blade.
Har man hanesporer på arealet anvendes DUOsystem, hvor man udsår en specifik tolerant sort, og ukrudtsmidlet Focus Ultra så kan anvendes.
Svampesygdomme
De vigtigste svampesygdomme, som man kemisk kan bekæmpe er majsbladplet og majsøjeplet.
Som navnene siger er det svampe som angriber bladene. Majsøjeplet trives bedst ved lave temperaturer og har sit optimal omkring 14-17 grader, mens majsbladplet foretrækker varme med et optimum omkring 20-26 grader. Smitten kommer fra smittede majs-plantedele. Bekæmpelse anbefales i alle majsmarker med forfrugt majs og samtidig reduceret jordbearbejdning, da risikoen for angreb her er høj.
Sædskiftesygdomme
Fusarium og majsbrand er to sygdomme, der er mere relateret til jorden, da smitten kommer fra planterester og nabomarker. Fusarium kan angribe i spiringen og give problemer der. Fusarium ses også i blomstringen, hvor den kan danne toksiner i kolben, som er giftige for husdyrene. Majsbrand er en udpræget sædskiftesygdom. Den angriber kolberne, især i tørre år, hvor den angriber svækkede planter.
Skadedyr
Majs angribes som regel ikke skadedyr, men under specielle omstændigheder kan fugle, fritfluens larve, bladlus og nematoder angribe majs.
Vizura i majs
Vizura er et vigtigt værktøj som forbedrer udnyttelsen af gylle og majsens udbytte. Samtidig får du øget fosforoptag samt mindre klima- og miljøbelastning.
Se videoen herunder, hvor Jesper Kystgaard fra BASF fortæller om Vizura.
Kør gyllen ud så sent som muligt. Suppler med nitrifikationshæmmeren Vizura og forkæl så majsen med blandt andet svampebehandlinger. Sådan lyder opskriften på et højt udbytte i majs, når man spørger Anders Thomsen, der er en af ejerne af I/S Fuglesang ved Aars og driftsleder Simon Lynglundved.
