Byg
Dyrkning af byg omfatter både vinter- og vårbyg. Vårbyg er den næststørste kornafgrøde i Danmark med 500 - 550.000 ha. Vårbyggen anvendes hovedsagligt til foder og til produktion af øl (maltbyg). Vårbyg anvendes ofte som dæksæd for udlæg for en række forskellige frøafgrøder.
Den største mængde vårbyg anvendes til foderkorn. Forudsætningen for at byggen kan anvendes som maltbyg er, at der er sået en anerkendt maltbygsort og at kravene til kvalitet kan overholdes. Vårbyg anvendes ofte som dæksæd for udlæg for en række forskellige frøafgrøder.
Vinterbyg (60 – 70.000 ha) Vinterbyg dyrkes primært til foder, og er en afgrøde der er med til at sprede høsten, da det er tidligt modent. Vinterbyg er på grund af tidligheden ideel som forfrugt for vinterraps.
Dyrkningsvejledning
Sædskifte
Vårbyg kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning på lettere jorde kræves mulighed for vanding for at sikre et stabilt udbytte. Vinterbyg dyrkes bedst på mere lerede jorde Ensidig dyrkning af vårbyg er normalt forbundet med et udbyttetab på 5-10 procent.
Etablering
Såbedet skal være jævnt og gennemarbejdet, med færrest mulige behandlinger, for at undgå udtørring af jorden. Såbedet skal være fast men ikke hårdt, for sikrer en hurtig og ensartet fremspiring. Undgå jordbearbejdningen og udkørsel af gylle på våd jord for at undgå strukturskader.
Så byggen tidligt, når jorden er tjenlig. Et plantetal på 250-300 planter pr. m2 og ensartet sådybde på 3-4 cm. For hybridsorter anvendes færre planter. Vinterbyg sås så den kan nå at etablere sig effektivt inden vinteren uden at blive for kraftig.
Udsædsmængden beregnes efter formlen:
Udsæd i kg pr. ha = Ønsket antal planter pr. m2 x TKV / Procent markspiring
Ved valg af sort være opmærksom på sortens karakteristika som lejetilbøjelig og sygdomsmodtagelighed. For vinterbyg også vinterfasthed. Maltbyg skal være en anerkendt sort, som skal overholde en række kvalitetskrav.
Gødskning
Gødningen kan gives som handelsgødning eller husdyrgødning (også fuldgødskning), For mineraljord med flere års korn som forfrugt er kvælstofbehovet 120-140 kg N pr. ha, Mængden af kvælstof fastsættes ud fra det forventede udbytteniveau og den årlige kvælstofprognose.
Plantebeskyttelse
Ukrudt
Ukrudt bekæmpes for at undgå udbyttetab og generende ukrudt til høst samt, men i lige så høj grad for at reducere frøpuljen i jorden. Det gælder for vanskeligt og dominerende ukrudtsarter og græsukrudt. Generelt skal tokimbladet ukrudt bekæmpes på kimbladstadiet og før det har to løvblade.
I vinterbyg kan spildgræsser nå at udvikle sig og være frøbærende i høståret, hvilket de sjældent når vårbyg. Enårig rapgræs kan udvikle sig og sætte frø i vårbyg. Det er vigtigt at græsukrudt bekæmpes i vårbyggen da det er en sanerende afgrøde i et sædskifte med vintersæd og frøgræs.
Svampesygdomme
Sorternes modtagelighed mod de enkelte svampesygdomme varierer fra sort til sort.
Meldug bekæmpes tidligt i modtagelige sorter. Mange sorter har mlo-resistens og angribes i mindre grad af meldug. Meldug ses som hvide, melede pustler.
Bygbladplet fremmes især ved forfrugt byg og samtidig reduceret jordbearbejdning.
Bygrust viser sig som små rustbrune pustler, på primært bladoversiden.
Skoldplet breder sig ved hyppig nedbør sidste i vækstsæsonen. Den fremmes ved forfrugt byg og reduceret jordbearbejdning.
Ramularia viser sig sent efter blomstring. Ofte når man holde ferie og man ser den ikke komme. Ramularia spredes hurtigt og ved kraftige angreb visner alle blade.
Sædskiftesygdomme: Ved hyppig vårbyg dyrkning bør der vælges sorter, som har havrecystenematodeer resistente.
Skadedyr
De væsentligste skadedyr er bladlus og kornbladbiller
Høst
Kornet høstes når det er ’modent’, når kernerne er færdigudviklede og vandprocenten i kornet er nede på omkring 15 pct. Er vandpct. højere, skal det hurtig tørres ned til 15 pct. vand for at gøre det lagerstabilt og undgå svampeangreb. Alternativt udvikler kornet varme og brænder sammen. Er kornet høstet meget varm, skal det nedkøles og holdes nedkølet ved jævnlig beluftning med kold luft.
Vækstregulering
Vækstreguleringsmidler anvendes for at reducere aks- og strånedknækning, og for at forhindre lejesæd hvor der er udlæg.
